Ung kvinde idømmes bødestraf for hæleri i sag om databedrageri

En 19-årig kvinde er onsdag d. 11 november blevet dømt i retten ved Aarhus, da hun ubevidst havde hvidvasket 10.000 kr. for en databedrager.

Af Christian Randers

En to år gammel sag blev d. 11 november afsluttet ved retten i Aarhus, da en 19-årig unge kvinde blev dømt for hæleri. Det var en stille dag i retten, da den unge kvinde placerede sig ved vidneskranken og svarede på spørgsmål fra politiets anklage myndighed. Hun forklarede hvordan hun havde hævet et beløb på 10.000 kr., for en fyr, der ulovligt havde erhvervet sig bankoplysninger fra en handicappet mand i Nørresundby. Den unge kvinde blev i 2020 kontaktet af sin veninde, hvis ven havde brug for hjælp. Vennen, der var gerningsmanden, skulle bruge hjælp til at hæve et beløb via en automat og havde ifølge eget udsagn ikke et kort han kunne gøre det med. Der blev aftalt et møde mellem gerningsmanden og den unge kvinde og de mødtes d. 14 oktober.  Herefter hævede hun beløbet for gerningsmanden og modtog selv 700 kr. som arbejdsbetaling. Kvinden var tydeligt påvirket af hele sagen, da hun sad ved vidneskranken. Hun fortalte, hvordan banken havde kontaktet hende, for at fortælle hende, at hun var involveret i en kriminel handling. Hun fortalte, hvordan hun derfor skyndte sig at kontakte et forsvar og politiet. Her kunne hun ikke holde tårene tilbage længere. Tydeligt rørt over hendes fejltagelse, havde hun svært ved at svare på anklagerens spørgsmål, men det lykkedes hende at komme igennem.

Mange unge har medvirken i hvidvaskning

For den unge kvinde var denne fejltagelse en kæmpe lærestreg, men hun er ikke alene om det. Faktisk er denne type forbrydelse en stigende tendens, hvor databedragere bruger unge mennesker som muldyr til at hvidvaske de stjålne penge. Ifølge det kriminalpræventive råd er der tale om flere tusinde unge. ”Tusindvis af unge bruges som muldyr, og fra finanssektoren ved vi, at problemet er i kraftig vækst. Hvidvask er en alvorlig forbrydelse, og det er nødvendigt, at vi gør alle opmærksomme på, at man medvirker til grov organiseret kriminalitet, når man stiller sin konto til rådighed for hvidvask”, siger Thomas Brenøe, der er næstformand i Det Kriminalpræventive Råd til Ritzau. Dette kan resultere i en plet på straffeattesten for mange unge, som derfor i mange år vil mærke konsekvensen af dette. De risikerer også at blive smidt ud af deres bank eller at blive udelukket fra at bruge betalingsapps på mobilen. Derfor er det afgørende, at de unge ved, hvad de laver, og at de træffer de rigtige valg, så de ikke er med til at hvidvaske penge for kriminelle, udtaler Anja Schulze-Larsen fra Det Kriminalpræventive Råd til Ritzau.

Slipper med en bødestraf

Tilbage til retssalen endte det dog ikke sådan for den unge kvinde. Anklageren havde arbejdet for en betinget fængselsdom på 7-10 dage, mens forsvaren talte for en frifindelse eller strafnedsættelse i form af en bødestraf. Her endte det med at den unge kvinde fik en bøde på 6000 kr. Ifølge dommeren undgik hun i dette særtilfælde en betinget fængselsdom, da kvinden havde kontaktet politiet hurtigst muligt, samt tilbagebetalt 700 kr. til den handicappede mand fra Nørresundby. Ifølge hverken forsvaren eller anklageren ville nogle af dem anke dommen.